Page 7

Smøreolie Produktkatalog

SMØREMIDLER TIL MOTORKØRETØJER 7 ACEA (sammenslutningen af europæiske bilfabrikanter). Europæisk klassificeringssystem, som også angiver motoroliens klasse. Dette system er opdelt i tre dele: Én for benzin- og lette dieselmotorer med betegnelsen A/B (A1/B1, A3/B3, A3/B4, A5/B5). Én for motorer med efterbehandlingsanordning C (C1, C2, C3, C4), og én for tungere dieselmotorer med betegnelsen E(E4, E6, E7,E9). ACEA A1/B1 og A5/B5 omfatter også krav til brændstofbesparende egenskaber. Det betyder, at ACEA-systemet ikke konsekvent angiver højere kvalitet med højere tal. Ud over API og ACEA har de forskellige bilproducenter også deres egne særlige krav til godkendelse af motorolier (fx VW, MB). Disse godkendelser angives på mærkaten sammen med klassifi-ceringen iht. API og ACEA. Intervaller for motorolieskift Hvor ofte olien skal skiftes, afhænger af køremønstret. Det er vigtigt at være opmærksom på, at bilproducenternes intervaller for olieskift kun er vejledende værdier, som gælder ved gunstige køreforhold. Eksempler på ugunstige køreforhold: • Kortere køreafstande end 10 km • Temperaturer under 5° C • Hyppig kørsel i trafikpropper samt i tomgang • Høje motortemperaturer, fx ved kørsel med campingvogn eller anden anhænger. I Skandinavien kører man ofte korte afstande i koldt og fugtigt vejr. Disse driftsforhold hæmmer gradvist oliens smørende og beskyttende egenskaber. Som tommelfingerregel bør man derfor skifte olie mindst to gange årligt – forår og efterår. Valg af olieklasse i transmissionen Bilens brugermanual indeholder også oplysninger om, hvilken type transmissionsolie, der skal anvendes. Det er meget vigtigt, at disse instruktioner følges, uanset om de vedrører SAE, API eller ”specialolier” anbefalet af bilproducenten. Viskositet SAE-systemet for transmissionsolier er struktureret på samme måde som systemet for motorolier, men viskositetsklasserne har højere numeriske værdier (70W, 75W, 80W, 85W, 80, 85, 90, 140 og 250). Det betyder eksempelvis, at en transmissionsolie SAE 75W svarer til en motorolie SAE 10W. Klasse API: Klassificeringssystemet angiver transmissionsoliens klasse i række-følgen GL-1, GL-4 og GL-5. Her angiver stigende tal ikke en stigende kvalitet. Bogstavpræfikset GL (Gear Lubricant) angiver, at det er en transmissionsolie, og nummeret angiver mængden af EP-additiver (Extreme Pressure) samt anvendelsesområdet. API GL-1 er en olie uden EP-additiver. API GL-4 indeholder milde EP-additiver og anvendes i stor udtrækning i manuelle transmissioner. API GL-5 indeholder kraftige EP-additiver og anvendes normalt i hypoid gear og differentialer.


Smøreolie Produktkatalog
To see the actual publication please follow the link above