Page 1

Vedligeholdelse af olie- og dieseltanke

Vedligeholdelse af olie- og dieseltanke Brændstoftanke og beholdere til forsyning af køretøjer, skibs- og bådmotorer, maskiner og oliefyr skal holdes fri for vand og urenheder. Driftssikkerheden afhænger i høj grad af renheden i forsyningssystemet. Faktorer som vand, rust, og urenheder har stor indflydelse på både driftssikkerhed og levetid af filtre, pumpe, dyser, rør og tanke/beholdere – både for over- og underjordiske installationer. Hvad forårsager driftsproblemer? Vand og urenheder er tungere end olie og vil derfor synke til bunds i tanken og kan fremgå som slimet sort materiale. Er der frit vand tilstede i bunden af tanken, vil der ofte i grænseområdet mellem olie og vand dannes et levende lag af mikroorganismer, bestående af svampe og bakterier - populært kaldet dieselpest. Mikroorganismerne danner affaldsstoffer, der sammen med vand og øvrige urenheder lægger sig på tankens bund. Ved påfyldning af olie vil urenhederne blive hvirvlet op i hele oliemængden og vil som følge deraf også blive suget ind/hen til forbrugerstedet og kan forårsage hyppige filterstop og/eller tilstoppe forsyningsvejene. Hvor kommer vand og urenheder fra? Hver gang der suges 1 liter olie fra tanken, suges ligeledes 1 liter luft ind i tanken gennem udluftningen. Luften indeholder større eller mindre mængder vanddamp samt urenheder, f.eks. i form af fint jordstøv, sand m.v. Vanddampen i luften vil kondensere i tanken og blive til frit vand i bunden af tanken – og urenhederne i luften vil ligesom vandet også fremtræde som bundfald. Pejling af tank Ved pejling af tank skal der anvendes vandsøgepasta og en rengjort pejlestok/stav, da du ellers kan risikerer at tilføre en smittekilde som kan forurene beholdningen i tanken. Vandsøgepastaen smøres på de nederste 5-10 cm af pejlestokken som indføres gennem påfyldnings-studsen og der vandsøges i den lavest liggende ende af tanken. Pejlestokken skal stå i tanken i min. 30 sek. og vil ændre farve hvis der er vand tanken. Større tanke Ved nedgravede tanke, især større end 6.000 liter, er der ofte etableret en brønd over tankens mandedæksel. Kontroller jævnligt, at denne brønd er fri for vand. Gamle pakninger eller utætte rørsamlinger kan være anledning til at vand og andre urenheder kan sive ned i tanken. Er der vand i tanken? Kontakt Circle K Kundeservice, tlf. 70 135 135 eller via www. circlek.dk, så henviser vi dig til specialister indenfor tankrensning. Circle K Danmark A/S - Borgmester Christiansens Gade 50 - 2450 København SV - Tlf: 70 101 101 - www.circlek.dk - Cvr Nr: 28142412


Vedligeholdelse af olie- og dieseltanke
To see the actual publication please follow the link above